Trio er sigtet for bedrageri til over en million mod svækket mand
Trioen blev i går fremstillet ved Retten i Nykøbing og sigtet for bedrageri til en million kroner. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Ofret er en svækket 66-årig mand fra Sakskøbing.
SAKSKØBING: Et ægtepar og en kvinde er blevet sigtet for bedrageri og åger til cirka en million kroner mod en svækket mand fra Sakskøbing.
Det skete onsdag ved Retten i Nykøbing, hvor de tre blev fremstillet i et lukket grundlovsforhør.
Her besluttede dommeren, at de tre skal være varetægtsfængslet, foreløbig indtil 28. juni.
Alle tre har nægtet sig skyldige, og den ene af dem ville ikke udtale sig i retten.
Vi nægter os skyldige.
Tre sigtede i sag om bedrageri og åger
Anholdt tirsdag
Ægteparret er en mand på 45 år og en kvinde på 42 år, og begge stammer fra København. Manden har udenlandsk baggrund, og derfor måtte der bruges en tolk.
Den anden kvinde er 39 år og fra Maribo.
Ifølge politiet i Nykøbing fik man for ret kort tid siden et tip fra den 66-åriges ekskone om trioen, der havde gjort sig til venner med den 66-årige.
Politiet undersøgte forholdet, og tirsdag ved middagstid anholdt man de tre personer. Onsdag klokken 10 blev de præsenteret for sigtelsen mod dem.
Over en million
Sigtelsen mod de tre går på, at de fra sidste sommer til nu har begået bedrageri og åger mod den 66-årige, der er svækket af en blodprop i hjernen.
De udnyttede ifølge sigtelsen hans tilstand, så han troede, at de var hans venner. Derefter fik de fat i oplysninger om hans bankforhold.
Ifølge sigtelsen har de franarret den 66-årige omkring 1,1 million kroner, som de overførte til deres egne konti.
Den 66-åriges konto i Sydbank blev tømt for 700.000 kroner, og 150.000 kroner blev overført via MobilePay.
Endelig er der bankoverførsler for 300.000 kroner.
Efter at sigtelsen var læst op, blev dørene lukket for Folketidende.
Det skete, fordi efterforskningen i sagen mod de tre er på et meget tidligt stade.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned