Trykkede 112 til løbsk boblebad
Arkiv. Foto: Colourbox
Colourbox, arkivfoto
Brandvæsnet måtte have hjælp af elektriker i poolhus i Kramnitze.
Et løbsk boblebad fik onsdag klokken 23.50 en norsk familie til at trykke 112.
En gruppe på 12 mennesker havde lejet et stort poolhus på Kramnitzevej i Kramnitze.
Sent på aftenen mente de, der var sket en kortslutning, idet boblebadet blev ved med at køre med fuld fart og omdannede hele pool-afdelingen til en stor sauna. Det fik familien til at ringe 112.
Alarmcentralen valgte at sende Lolland-Falster Brandvæsens indsatsleder til stedet for at kigge nærmere på situationen.
- Det viste sig umuligt at afbryde badet via strømtavlen, så vi fik tilkaldt en elektriker fra et skadeservicefirma, fortæller indsatsleder Jens A. Rasmussen, der er indsatsleder i Lolland-Falster Brandvæsen.
Elektrikeren konstaterede, at boblebadet havde sin helt egen strømtilslutning uden om tavlen.
Skabet blev derfor brudt op, og ledningerne klippet, så der igen faldt ro over feriehuset.
Tilbage er så den norske families mellemværende med udlejningsfirmaet og husets ejer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie