Udlænding taber første sag om tålt ophold

Pligten til at bo i Center Sandholm med meldepligt tre gange ugentligt til politiet er ikke en frihedsberøvelse i strid med menneskerettighederne.

Det siger Østre Landsret, som dermed frifinder Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration i den første sag om tålt ophold.

Elias Karkavandi kom til Danmark fra Iran som 21-årig i 1993. Han blev udvist i 2006 som følge af en dom for narkokriminalitet.

Karkavandi lever nu på fjerde år i en køjeseng i Center Sandholm med 7,90 kroner om dagen i lommepenge. Han skal melde sig hos politiet tre gange om ugen.

En udlænding på tålt ophold kan ikke få permanent opholdstilladelse og heller ikke sendes tilbage til sit hjemland.

Elias Karkavandi, forhenværende hashvagt på Christiania, fik fri proces i Østre Landsret til at føre den første retssag mod konsekvenserne af den såkaldte tuneserlov fra 2008.

Loven strammede kraftigt reglerne for de personer, der lever i Danmark på tålt ophold.

Tuneserloven blev vedtaget i al hast efter, at det kom frem, at en terrormistænkt tuneser boede tæt på Muhammedtegner Kurt Westergaard.

Karkavandis advokat slog på, at Karkavandi i praksis er frihedsberøvet, og at hans tålte ophold i Sandholmlejren i princippet først får en ende, når præstestyret i Teheran enten pensionerer sig selv eller skifter holdning til anderledes tænkende som den kristne Karkavandi.

Østre Landsret siger i dommen, at Karkavandi godt nok skal overnatte i Sandholm, men at han i øvrigt kan færdes frit uden for lejren. Meldepligten til politiet udgør ikke en frihedsberøvelse.

Ganske vist er Karkavandis bevægelsesfrihed begrænset, men det tilkommer udlændingemyndighederne at skønne, om kravene til en person på tålt ophold står i et rimeligt forhold til formålet med loven.

Landsretten finder, at der ikke er grund til at tilsidesætte myndighedernes skøn, og at Elias Karkavandis opholds- og meldepligt ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

/ritzau/