Uheld ved Lidl

Uheld ved Lidl Foto: Anders Knudsen

To kørt på skadestuen efter sammenstød ved Lidl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag eftermiddag klokken 15.40 skete der et færdselsuheld på Brovejen i Maribo.

En 89-årig mand kom kørende ud fra Lidls parkeringsplads og ville svinge til venstre på Brovejen.

Han overholdt ikke sin ubetingede vigepligt og overså en bil ført af en 21-årig mand fra Nakskov, der var på vej mod vest. Den unge mand bremsede hårdt op og forsøgte at undvige, men kunne ikke undgå at køre ind i siden på den 89-åriges Ford Escort.

Ifølge politirapporten var der tale om et uheld uden personskade, men både den 89-årige og en kvindelig passager blev i ambulance kørt til skadestuen i Nykøbing. Ifølge vidner blev den kvindelige passager lagt i halskrave.