Ukendte øver hærværk mod Nørrebro-kirke
Inden et besøg af tidligere overrabbiner Bent Melchior er Anna Kirke på Nørrebro blevet udsat for hærværk.
Anna Kirke på Bjelkes Allé på Nørrebro i København er blevet udsat for hærværk. Ukendte gerningsmænd har søndag skrevet "Befri Gaza" og "Luk kz-lejrene" på kirkedøren, og flere af kirkens vinduer er smadret med brosten, skriver Politiken.
Københavns Politi bekræfter over for avisen at have modtaget en anmeldelse og oplyser, at sagen behandles som "politisk betinget hærværk".
Hærværket skete, lige inden tidligere overrabbiner Bent Melchior fra Det Jødiske Samfund i Danmark skulle holde foredrag i kirken.
- Uden at være helt ubeskeden, må jeg nok erkende, at det var møntet på mig. Jeg er ked af, at der er sådanne idioter rundt omkring, og jeg er fuld af beklagelse over, at jeg måtte være anledning til sådan noget", siger Bent Melchior til Politiken.
Københavns Politi går nu i gang med at efterforske sagen.
Bent Melchior holdt sit foredrag i anledning af 70-års dagen for Danmarks befrielse efter 2. verdenskrig.
I foredraget talte den tidligere overrabbiner om sine betragtninger om befrielsen 4.-5. maj 1945.
Foredraget gik på trods af hærværket "som det skulle", siger sognepræst i Anna Kirke Susanne Voss Pedersen til Politiken.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned