Ulykkelig kærlighed fører til knivoverfald på 22-årig mand
En 22-årig mand er uden for livsfare, efter at han søndag morgen blev stukket flere gange med en kniv i Hvidovre. Arkivfoto. Foto: Free/Colorbox.dk
Colorbox.dk
Politiet opfordrer gerningsmanden til et knivstikkeri i en lejlighed i Hvidovre til at melde sig.
En 22-årig mand blev søndag morgen stukket flere gange i arme og ben med en kniv i Hvidovre.
Knivstikkeriet fandt sted i en lejlighed på Gurrevej, og selv om offeret blev stukket flere gange, er han uden for livsfare.
Det oplyser vagtchef Brian Munck fra Københavns Vestegns Politi.
Der er endnu ingen, som er anholdt i sagen, men da politiet ved, hvem den formodede gerningsmand er, opfordrer det ham til at melde sig selv.
- Vi ved, hvem han er fra både anmelderen og den forurettede, så han kan lige så godt melde sig selv, siger vagtchefen.
Han beskriver motivet til knivstikkeriet som "ulykkelig kærlighed".
- Det tyder på, at det er jalousi, der har ført til det her, siger Brian Munck.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned