Føreren af en ulykkesbil i Nordsjælland blev fredag varetægtsfængslet og sigtet for blandt andet uagtsomt manddrab på Helsingørmotorvejen.
Manden var chauffør i en bil, der tidligt fredag morgen ramte en rumænsk mand. Rumæneren var af ukendte årsager stået ud af sin bil på motorvejen ved Humlebæk, da han blev ramt af den anden bil.
Politiet har via en hasteprøve fået vished for mistanken om, at ulykkeschaufføren var påvirket af alkohol.
- Prøven var positiv, siger vagtchefen i Nordsjællands Politi.
Føreren blev varetægtsfængslet frem til 22. december.
I alt var der fire personer i den bil, der ramte den rumænske mand. De blev alle kørt til sygehuset med lettere kvæstelser.
Muligvis forsøgte den rumænske mand at stoppe deres bil ved at vifte med armene, men hændelsesforløbet ligger ikke fast.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie