Undrende forsvarer: Min klient straffes hårdere end banker
En tidligere ansat i Skat er blevet idømt seks års fængsel for bedrageri. Hans forsvarer er uenig i dommen.
- Min klient er fattet, men skuffet.
Ordene kommer fra advokat Lars Henriksen, der er forsvarer for 68-årige Sven Jørgen Nielsen, som torsdag er blevet idømt seks års fængsel for at have svindlet med refusion af udbytteskat samt bestikkelse.
Dommen faldt ved Retten i Glostrup.
Anklagemyndigheden havde krævet fem års fængsel til den 68-årige, der var ansat i Skat i gerningsperioden.
Men retten valgte altså at gå ud ad en endnu hårdere sti.
På vegne af sin klient ankede Lars Henriksen afgørelsen på stedet.
- Retten siger, at det er hensynet til, at det er samfundet og os alle, der er blevet bestjålet, der gør, at dommen er så hård. Det hensyn tæller åbenbart hårdere, end hvis det var Nordea eller Danske Bank.
- Jeg er uenig i rettens vurdering, og det spørgsmål vil vi gerne have afprøvet ved landsretten, siger Lars Henriksen.
Sagen begyndte at rulle i 2016, da 68-årige Sven Jørgen Nielsen fik ransaget sin bolig i Helsingborg af svensk politi.
Her fandt man bilag fra Skat, der viste, at der var blevet udbetalt 37,4 millioner kroner i refusion af udbytteskat til et udenlandsk selskab ni år tidligere.
De 37,4 millioner kroner blev ekspederet videre til den lille caribiske østat Dominica. Dominica har ikke en aftale om dobbeltbeskatning med Danmark, og derfor skulle refusionen aldrig været sket.
Det var en brev fra Skat, som svensk politi fandt i Helsingborg. Brevet blev lavet for at vise vennen, hvad hans arbejde gik ud på, har den 68-årige mand forklaret i sagen. Han nægter, at det skulle være et ægte bilag.
De 37,4 millioner kroner endte til sidst hos vennen, som boede i den amerikanske delstat Georgia.
Torben Wulff Dilengs forsvarer, advokat Martin Bekker Henrichsen, ønsker ikke at tale med pressen.
- Vi anker. Det er det eneste, jeg vil sige.
Sagen har kørt over otte dage.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned