Ung cyklist blev slået og holdt fanget i en time
Politiet håber på at få kontakt med vidner i sagen om et røverisk overfald mod 22-årig cyklist i det vestlige Aarhus onsdag aften (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Unge røvere i det vestlige Aarhus slog mandlig cyklist i hovedet og hævede løs på hans dankort.
En cyklist blev tvunget til at udlevere sit dankort og blev derefter holdt fanget i en times tid sent onsdag aften i det vestlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi torsdag og håber på at få hjælp fra offentligheden til at opspore røverne.
Lidt før klokken 23 kom den 22-årige mand cyklende ad Ryhavevej, da han, cirka 200 meter fra en Kiwi-forretning, pludselig blev overfaldet.
En mand standsede ham på vejen, mens en anden sprang frem og med knyttet næve slog cyklisten i hovedet.
Derefter blev han ifølge politiet ført væk. Han blev truet til at udlevere sit dankort og den tilhørende kode.
I en time var han frihedsberøvet, mens der blev hævet penge på hans kort. Udbyttet var på i alt 5.000 kroner.
Noget af tiden måtte cyklisten tilbringe på en bænk.
I alt deltog fire unge mænd i røveriet.
To af dem talte muligvis arabisk med hinanden. Begge er mellem 18 og 23 år.
Den ene lugtede kraftigt af parfume, oplyser Østjyllands Politi. Den anden var i sort tøj.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie