Forinden havde det ungarske hold FTC Budapest vundet en tæt kamp over Viborgs håndboldkvinder, og det fik ungarerne, der havde romerlys med sig, til at invadere banen, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi René Pagh.
- De løb ind på banen, og det blev forsøgt standset af de kontrollører, der var til stede i håndboldhallen. Men det lykkedes ikke, så der opstod tumult, siger vagtchefen til Ritzau.
Derfor blev politiet tilkaldt.
- Politiet blev sat ind med alt disponibelt mandskab, og her blev det nødvendigt at bruge peberspray mod nogle ungarske fans, lyder det fra vagtchef René Pagh.
- Efter cirka 45 minutter kommer der ro på igen, og da spillerne forlader stedet, så forlader fansene også stedet, fortæller vagtchefen og tilføjer, at der ikke blev anholdt nogen i forbindelse med tumulten.
Ifølge Viborg Stifts Folkeblad skræmte uroen mange af de øvrige tilskuere, der derfor forlod hallen inden sejrsceremonien. Samtidig kom en fotograf til skade, da en ungarsk fan slog ham, skriver avisen.
Op imod 250 fans var rejst til Viborg fra Budapest.
Viborg tabte finalekampen med 30-31. Det var det andet finaleopgør mellem de to hold, og det samlede nederlag lød på 60-62.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie