Unge i BMW slap skidt fra at torpedere elboks og trappe
Brandvæsnet er til stede med ni mand, en stigevogn, en redningsvogn og en sprøjte, og arbejdet kommer nok til at tage et godt stykke tid. Foto: Claus HansenClaus Hansen
BILLEDSERIE: Tre 19-årige forsøgte at stikke af fra trafikuheld - men en politimand var lige i nærheden.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Det gik helt galt, da tre lokale unge torsdag aften kørte gennem Nykøbing i en flot, ny BMW.
På Brovejen forsøgte en bagvedkørende civilbetjent at standse de tre - hvorfor, kan politiet ikke fortælle. Men BMW'en drejede til højre ned ad Højbrogade, hvor bilen - der blev ført af en 19-årig kvinde fra Nakskov - torpederede et elskab og en stor jerntrappe, der leder op til parkeringspladsen på taget af Kvickly.
Med i bilen var også to unge fra Nykøbing - en anden 19-årig kvinde og en 19-årig mand - og de forsøgte alle tre at flygte fra stedet.
En kvinde fattede dog mistanke, da hun så de tre unge løbe fra den havarerede bil, og i det samme kom politimanden, der egentlig havde fri, og fik pågrebet de tre.
Det torpederede elskab blev smadret ved sammenstødet, så ledninger stak ud, og det betyder, at lyskrydset på stedet nu er ude af drift. Elektrikere fra Enelco er til stede, men vurderer, at lyskurven vil være ude af drift natten over og muligvis i flere dage, fortæller Kent Edvardsen, der er vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Annonce
BMW'en har dog anrettet flere skader. Den store jerntrappe har nemlig revet sig løs fra muren, og ni mand fra Lolland-Falster Brandvæsen arbejder derfor med at sikre stedet.
- Vi piller ikke trappen ned, men fortøjrer den, så den ikke vælter, selv hvis det bliver stormvejr. Og så sætter vi hegn op, fortæller indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falsters Brandvæsen.
Og hos politiet glæder Kent Edvardsen sig over, at en kollega helt tilfældigt var i nærheden, da de tre unge prøvede at stikke af.
- Det passer supergodt for os, men var selvfølgelig rigtig skidt for dem, konstaterer han.
De tre unge blev afhørt, men er ikke anholdt. De kan dog forvente at høre fra politiet igen.
- Det får en følge på en eller anden måde, varsler vagtchef Ole Hall.
Brandfolk arbejder på at sikre trappen, så den ikke vælter ned. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Det var en næsten helt ny BMW-stationcar af 500-serien, der torpederede trappen og elskabet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Lyskrydset er ude af drift og vil formentlig være det hele natten. Men bilister på stedet kan liste forbi uden de store problemer, vurderer indsatsleder Brian Midjord. Foto: Claus HansenClaus Hansen
To steder er trappen revet ud af muren. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Trappen leder fra Højbrogade op til parkeringspladsen på taget af Kvickly. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brandvæsnet har spærret af omkring uheldsstedet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
BMW'en har både ramt den store jerntrappe og et elskab, som styrer lyskrydset. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Uheldigvis for de tre unge i bilen, var en politibetjent lige i nærheden, da de kørte galt. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik