Politiet kalder det usædvanlig heldigt, at to personer i en varebil slap med knubs efter et sammenstød med en bus. Ulykken skete mandag eftermiddag på Hornsherredvej vest for Roskilde, da chaufføren i varebilen ville svinge ind på en tankstation.
- Varebilen drejede helt uden varsel ud foran en bus, hvor chaufføren ikke kunne nå at reagere, fortæller vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Sammenstødet var så voldsomt, at varebilen væltede om på siden. Politiet var tilfældigt i nærheden og kunne hurtigt konstatere, at begge mænd i bilen sad fastklemt.
- Varebilen var helt trykket sammen, så vi måtte skære mændene ud. Men de kunne selv kravle ud af bilen og er tilsyneladende sluppet med nogle knubs, siger vagtchefen.
Begge mænd er dog kørt til observation på sygehuset. Buschaufføren var alene i bussen og kom ikke til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned