Video på nettet fik kvinde til at melde voldtægt
En mand på 42 år er lørdag blevet varetægtsfængslet i en sag om voldtægt i oktober sidste år.
En video, der er blevet delt i en gruppe på nettet, indgår som bevis i en sag om voldtægt af en kvinde i oktober sidste år i Roskilde.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i forbindelse med et retsmøde lørdag. Her er en mand på 42 år blevet varetægtsfængslet frem til 17. juni.
Sigtelsen drejer sig om, at kvinden skal have befundet sig i en tilstand, hvor hun ikke magtede at gøre modstand. Han havde forinden tilbudt hende et stof.
Men der blev også brugt vold mod kvinden, mener politiet i den sigtelse, der er blevet fremlagt i lørdagens retsmøde.
Her nægtede manden at udtale sig, oplyser senioranklager Maria Jepsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Han nægter sig skyldig og overvejer at kære byretsdommerens afgørelse til landsretten, oplyser hun.
Efter hændelsen i oktober havde kvinden det dårligt. Da hun blev opmærksom på, at der i en gruppe blev delt en videooptagelse af, hvad der skete, besluttede hun sig for at gå til politiet.
- Her opdagede hun, hvor voldsomt det egentlig var, oplyser senioranklageren om videooptagelsen.
Kvinden anmeldte sagen til Københavns Politi 12. maj, og herfra blev sagen sendt videre til Midt- og Vestsjællands Politi til videre efterforskning.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned