Vidner overmander formodet knivstikker ved købmandsforretning
En 55-årig mand blev lørdag eftermiddag stukket ned i en købmandsforretning i Suldrup, syd for Aalborg. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
En mand er kørt på hospitalet efter at være blevet stukket med kniv. Den mistænkte gerningsmand er anholdt.
En 55-årig mand er kommet alvorligt til skade, efter at han er blevet stukket med kniv i Suldrup, der ligger syd for Aalborg.
Politiet har anholdt den formodede gerningsmand. Det var vidner til hændelsen, der overmandede ham.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.
Politiet fik anmeldelsen klokken 15.19. Knivoverfaldet skete i Spar-købmandsbutikken i Suldrup. Den 55-årige mand, der blev overfaldet, ejer forretningen.
Det var ifølge politiet en 20-årig mand, der tilsyneladende umotiveret gik til angreb på købmanden, da han kom ind i forretningen, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
To kunder i butikken overmandede gerningsmanden, der blev holdt tilbage, indtil politiet nåede frem.
Den 55-årige købmand er blevet indlagt på Universitetshospitalet i Aalborg. Han blev stukket flere gange med kniven. Politiet betegner hans tilstand som "meget alvorlig".
Den 20-årige vil formentlig blive sigtet for drabsforsøg og blive fremstillet i grundlovsforhør søndag, oplyser Poul Badsberg.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned