Vidner ser personer affyre skud fra bil i Ishøj
Københavns Vestegns Politi er tirsdag aften massivt til stede på Vejlebrovej i Ishøj.
Der er tirsdag aften blevet affyret skud på Vejlebrovej i Ishøj, oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Vi kører derud og konstaterer, at der ligger patronhylstre på vejen. Men umiddelbart er der ikke nogen, der er ramt, siger vagtchef Thomas Mejborn.
Vidner på stedet har sagt, at skuddene blev affyret fra en bil.
Måske skød gerningsmændene mod en anden bil, men omkring klokken 19.30 ligger det endnu ikke fast.
- Bilerne er der ikke, da vi når frem. Men nu er vi på gerningsstedet for at sikre spor. Vi taler selvfølgelig også med dem, der anmeldte skyderiet, siger Thomas Mejborn.
Et køretøj er blevet beslaglagt i forbindelse med sagen, oplyser politiet på Twitter. Thomas Mejborn ønsker ikke at uddybe hvorfor.
Københavns Vestegns Politi kan desuden oplyse, at der tirsdag aften omkring klokken 22 ikke er foretaget nogle anholdelser i sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned