Ville voldtage datter

35-årig mand er står i dag i retten tiltalt for forsøg på voldtægt mod sin egen otte-årige datter. Desuden er han tiltalt for fuldbyrdeet voldtægt mod en anden pige i Nykøbing for syv år siden.

Sagen handler både om voldtægt med efterfølgende trusler samt om overgreb på to mindreårige døtre. Den 35-årige, der står tiltalt for alle de nævnte forhold, nægter sig skyldig.

Voldtægten, som han er tiltalt for, skal have fundet sted i en kælder i Nykøbing 14. marts 2004. Her har manden ifølge anklageskriftet have holdt en pige fast, trukket hendes bukser ned og stukket sine fingre op i hende. Derefter tiltvang han sig samleje med hende.

Pigen anmeldte voldtægten til politiet. I månederne derefter truede manden hende på det groveste, indtil hun trak sin anmeldelse imod ham tilbage.

To andre forhold, som han er tiltalt for, handler om overgreb mod mindreårige piger. Mellem februar 2004 og foråret 2008 skal han i et tilfælde have prøvet at få samleje med sin egen datter. I denne periode var hun mellem otte og 12 år.

Endelig er han tiltalt for blufærdighedskrænkelse mod en anden datter. Det skete i april 2008, da datteren var otte år. Her tvang han datteren til et tungekys.

Retssagen ventes afsluttet i morgen, fredag.

En 35-årig mand skal i dag i retten tiltalt for blandt andet at forsøge at voldtage sin egen datter.

Offentliggjort Sidst opdateret