Det var tilsyneladende helt umotiveret, at en 41-årig mand i Vejle natten til søndag blev overfaldet i nattelivet.
Manden er søndag morgen indlagt på universitetshospitalet i Odense med store skader i ansigtet. Han har brækket kæben, og der er frygt for, at han også har indre blødninger i hovedet.
- Der er tale om temmelig kraftige skader. Han blev både slået og trampet i ansigtet, fortæller vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi.
Det rå overfald fandt sted på Dæmningen i Vejle ved et-tiden natten til søndag.
Umiddelbart efter lykkedes det politiet at finde frem til to mænd på hhv. 22 og 24 år. Da de blev anholdt, opholdt de sig i den enes hjem, men politiet mener, at de kan sættes i forbindelse med overfaldet.
De to mænd blev i løbet af søndagen fængslet for fire uger ved et grundlovsforhør i Kolding.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie