Voldsom brand brænder virksomhed ned til grunden
En voldsom brand raserer lørdag en industribygning i Hørve på Sjælland.
Politi og brandvæsen er til stede for at slukke branden, men bygningen kommer efter alt at dømme til at brænde den til grunden, oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Bent Sten Andersen.
- Det er en tømrer- og snedkervirksomhed i Hørve, som er totalt nedbrændt. Det ender det i hvert fald nok med, siger han til Ritzau.
Røgen vælter op, og der er sendt brandbiler, ekstra sprøjter og såkaldte "slukningstog" til stedet. Politiet har samtidig afspærret i området, så der kan blive plads til slukningsarbejdet.
Der er umiddelbart ingen tegn på, at branden skulle være påsat.
- Intet tyder på, at det er forsætlig brandstiftelse på nuværende tidspunkt. Der har været nogle personer at arbejde her til formiddag. Det kan have noget med det at gøre, men det ved vi ikke endnu, siger Bent Sten Andersen.
Ingen personer har været i fare i forbindelse med branden. Blandt andet fordi det klare vejr ikke har sendt røg i retning af borgere i nærheden.
- Røgen gik direkte op i luften, så der var ikke det store røg-nedfald i bebyggelser eller andet. Vejret var med os, når nu det skulle ske, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned