Yngre mand er stukket ihjel på gaden i Gundsømagle
En yngre mand har mistet livet i Gundsømagle på det østlige Sjælland sent torsdag aften, da han blev stukket af en ukendt gerningsmand med en kniv. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand fra lokalområdet er blevet knivdræbt i Gundsømagle torsdag aften. Politiet har endnu ingen anholdte.
En yngre mand er blevet knivdræbt i Gundsømagle sent torsdag aften. Motivet er ukendt, og der er ingen anholdte.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Der er tale om en yngre mand fra lokalområdet, siger vagtchef Henrik Olesen, der ikke ønsker at oplyse den præcise alder på offeret.
- Han blev erklæret død på stedet.
- Politiet arbejder deroppe i øjeblikket, og efterforskningen vil pågå det meste af natten. Der er også tilkaldt retsmedicinere, som skal hjælpe med efterforskningen, siger han.
Ifølge vagtchef Henrik Olesen er knivoverfaldet sket ude på gaden. Han ønsker ikke at oplyse præcis hvor i Gundsømagle, det er sket.
Politiet ved endnu ikke, hvad der er gået forud for drabet, men Henrik Olesen fortæller, at der var vidner.
Til spørgsmålet om, hvorvidt hændelsen kan være banderelateret, svarer han, at det har politiet ingen kommentarer til.
Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 22.49.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie