Guldborgsund

René Due Hansen overtager butikken endeligt onsdag 28. januar. Foto: Privat

”Jeg glæder mig til at blive en del af Kettinge”

René Due Hansen overtager Min Købmand og ser frem til at blive en del af hverdagen i landsbyen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Så er der nyt fra Min Købmand i Kettinge. 

Butikken i landsbyen har fået ny købmand i form af René Due Hansen, og han er allerede blevet præsenteret på forretningens Facebookside. 

Han overtager stillingen efter købmand Morten Olsen.

 "Jeg har den store glæde at kunne fortælle, at jeg bliver ny købmand i Kettinge. Det er noget, jeg virkelig ser frem til, og jeg er meget taknemmelig for det gode samarbejde med bestyrelsen helt fra begyndelsen – og ikke mindst for den store opbakning fra byens borgere. Det betyder mere, end jeg kan sætte ord på. Jeg glæder mig enormt til at blive en del af Kettinge og hverdagen i byen, og til at skabe en butik, der passer til jer og jeres behov. For mig handler det om nærhed, dialog og om at have en butik, man føler sig hjemme i".

René Due Hansen overtager butikken endeligt onsdag 28. januar. 

I den forbindelse vil butikken holde lukket tirsdag 27. januar på grund af den afsluttende status.