54-årige Brigitte Nielsen føder sit femte barn
Modellen og skuespilleren Brigitte Nielsen og hendes mand, Mattia Dessi, blev fredag forældre til en pige.
Den danske skuespiller, model og realitystjerne Brigitte Nielsen fødte fredag sit femte barn.
Det skriver hun i en pressemeddelelse sammen med sin 39-årige mand, Mattia Dessi.
I meddelelsen fremgår det, at datteren Frida blev født fredag i Los Angeles og vejede 2,3 kilo ved fødslen.
54-årige Brigitte Nielsen har i forvejen fire voksne sønner fra tidligere ægteskaber. Hun blev gift med Mattia Dessi, der er hendes femte ægtemand, i 2006.
- Vi er lykkelige over at kunne byde velkommen til vores smukke datter. Det har været en lang vej, men det har været det hele værd, skriver parret i en erklæring.
Brigitte Nielsen afslørede sin graviditet i sidste måned, da hun postede et billede af sin mave på de sociale medier Instagram og Twitter.
Brigitte Nielsen er blandt andet kendt for sit tidligere ægteskab med skuespilleren Sylvester Stallone.
Siden optrådte hun blandt andet i filmen "Frækkere end politiet tillader 2".
Ud over sin filmkarriere har Brigitte Nielsen optrådt i en række tv-programmer, blandt andet DR's amatørdirrigentkonkurrence "Maestro" og den tyske udgave af "Vild med dans".
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned