Abba-stjerne skal skilles efter 41 år
Skilsmissen fra Lena er Björn Ulvaeus' anden. Han har tidligere været gift med Abba-kollegaen Agnetha Fältskog. (Arkivfoto). Foto: Dylan Martinez/Reuters
Dylan Martinez/Reuters
I sommeren 2020 var forholdet mellem Björn Ulvaeus og hustruen Lena stadig brandvarmt, men nu er kærligheden kølnet af.
Den søde musik mellem Abba-legenden Björn Ulvaeus og hustruen Lena er forstummet, og parret skal skilles.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT ifølge det svenske medie Expressen.
- Vi forbliver tætte og gode venner og vil fortsætte med at fejre vores børnebørns fødselsdage og andre familiefester sammen, siger parret samstemmigt i en pressemeddelelse.
76-årige Björn Ulvaeus mødte fru Lena kort efter sin første skilsmisse - han var nemlig gift med Abba-kollegaen Agnetha Fältskog fra 1971 til 1979.
Det første møde fandt i øvrigt sted til en nytårsfest, som den resterende halvdel af Abba, Anni-Frid Lyngstad og Benny Andersson, var værter for, dengang de to var gift.
Den svenske superstjerne har sammen med sin første hustru, Agnetha Fältskog, to børn og fik to børn mere i sit nu forliste ægteskab med Lena.
Det er ellers ikke længe siden, at kærligheden stadig var brandvarm mellem Björn Ulvaeus og Lena.
Adspurgt i et interview med den britiske avis The Guardian i sommeren 2020, hvor tit han og hustruen dyrkede sex, lød svaret:
- Jeg er 75 år og kan ikke klare mere end fire gange om ugen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie