Når heavyrockbandet AC/DC fremover skal turnere verden rundt, kan det blive et problem at få trommeslager Phil Rudd med over landegrænserne.
Rudd modtog nemlig onsdag en dom for besiddelse af 27 gram hash, som politiet fandt på hans båd i New Zealand.
Og ud over en bøde fik Rudd en plet på straffeattesten, hvilket kan skabe problemer, frygter hans advokat Craig Tuck.
- Han rejser rigtig meget rundt i verden, og nu får han problemer på grund af en meget lille mængde hash, sagde Tuck ifølge sunlive.co.nz i retten onsdag.
Han tilføjede, at han ikke mente, at besiddelsen burde koste en dom, når det er Rudds første lovovertrædelse.
Men den købte dommer Robyn Paterson ikke. Hun mente til gengæld, at Phil Rudd ganske udmærket kendte konsekvenserne af at besidde et ulovligt stof.
- Det er ikke bare et uheld. Du har blindt ignoreret loven. Du har spillet russisk roulette, sagde dommeren, inden hun tilføjede en bøde på 250 NZD - lidt mere end 1000 danske kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned