Anden gang i X Factor-fare: Drengeduo røg
To uger i træk blev de sendt i farezonen, og nu er det slut. The Competition er færdige i årets X Factor.
To gange i farezonen var mere, end drengeduoen The Competition kunne overleve.
I tredje X Factor-liveshow var de i farezonen for anden uge i træk, og her blev de valgt fra til fordel for Mads Christian, som synger i kategorien for unge. Dermed er første gruppe ude af årets program.
The Competition høstede både ros og kritik fra dommerne for deres udgave af Green Days "Basket Case" fra 1994, som satte rammen om det, der blev deres sidste aften i X Factor.
- Det er fedt, fint, godt, men jeg kommer ikke tættere på jer i denne her sang. Hvor er personligheden?, spurgte dommer Thomas Blachman.
Og hans meddommer Mette Lindberg erklærede sig enig.
- Jeg elskede jeres optræden, men den manglede oprigtighed, sagde hun kort efter gruppens første optræden.
I farezonen bød Mads Christian på "Life is worth living" af Justin Bieber, som er hans store idol.
The Competition havde valgt "Mr. Jones", som oprindeligt blev sunget af Counting Crows, men det var altså ikke et nummer, som kunne sikre drengenes overlevelse i sangkonkurrencen. Dog var drengeduoen ved godt mod, da afgørelsen kom.
- Vi havde slet ikke regnet med at komme så langt, så vi er bare super glade for at have været med, sagde The Competition på scenen.
I tredje liveshow skulle alle deltagere synge sange, som blev indspillet i deres fødselsår.
Derfor bød aftenen på rockende Elvis Presleys "El Toro" fra Andrew Murray, som er født i 1963 og er X Factors ældste deltager. Men der var også soul og hiphop-beats fra de unge søstre i Embrace, som fremførte The Fugees' "Ready or Not" fra 1996.
Med The Competition ude af årets X Factor er der nu 6 deltagere tilbage i programmet. De dyster mod hinanden i fjerde liveshow næste fredag klokken 20.00 på DR1.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie