Angelina Jolie sender bøn til FN's Sikkerhedsråd
Foto: Rick Bajornas/AP
AP/Polfoto
Den verdensberømte skuespillerinde Angelina Jolie opfordrede mandag FN's Sikkerhedsråd til straks at tage affære i forhold til voldtægter og anden seksuel vold i krigshærgede områder.
Ifølge Hollywood-stjernen bør det være rådets absolutte førsteprioritet.
Angelina Jolie er kendt for sin store interesse i hjælpearbejde i tredjeverdenslande, og hun har flere gange besøgt hårdt ramte områder.
Under mandagens møde med FN fortalte skuespillerinden om flere personer, hun har mødt, der har været udsat for netop voldtægt - blandt andet en congolesisk mor, hvis 5-årige datter blev voldtaget lige ude foran en politistation i landet.
Oscar-vinderen Jolie, der også er særlig udsending for FN's Flygtningehøjkommissariat, fortalte Sikkerhedsrådet, at det må leve op til sit ansvar og udvise lederskab.
- Disse forbrydelser sker ikke, fordi de er uløseligt forbundet med krig, men fordi det globale samfund tillader det.
- Unge piger bliver voldtaget og gjort gravide, før deres kroppe er i stand til at bære et barn, sagde skuespillerinden blandt andet under debatten om seksuel vold i konfliktområder.
Debatten var organiseret af Storbritannien.
- Drenge bliver under trusler tvunget til at begå seksuelle overgreb på deres mødre og søstre. Kvinder bliver voldtaget med flasker, grene og knive for at forårsage så meget skade som muligt. Småbørn og endda babyer bliver taget fra deres hjem og krænket, fortsatte hun.
Jolie, som særligt har besøgt mange flygtningelejre, understregede sin pointe ved at oplyse, at mens der var hundredtusindvis af overlevende efter seksuel vold, har der kun været en lille håndfuld retsforfølgelser - simpelthen fordi omverdenen ikke har prioriteret problemet.
- Det er en trist, oprørende og faktisk beskæmmende virkelighed, siger den berømte skuespillerinde.
I sidste uge var Jolie på besøg i en flygtningelejr i Jordan. Her havde hun mødt en syrisk kvinde, der frygtede repressalier, hvis hun talte åbent om den seksuelle vold, hun havde været udsat for.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie