Babylykke: Wozniacki har fået en søn
Patrik Wozniacki er blevet far til en lille dreng. Foto: /ritzau/Flindt Pedersen Rasmus
/ritzau/Flindt Pedersen Rasmus
Tenniskommentatoren og Vild med dans-deltageren Patrik Wozniacki er blevet far for første gang.
Wozniacki-klanen er blevet udvidet med en lille arving.
Tenniskommentatoren Patrik Wozniacki har nemlig fået en søn sammen med sin kæreste, Sofie Pamer.
Det annoncerer den nybagte far på Instagram.
- To blev til tre denne morgen klokken 06.09, skriver han til et billede af den lille familie.
Patrik Wozniacki skriver desuden til billedet, at både mor og søn har det godt. Af billedteksten fremgår det, at sønnen kom til verden søndag morgen.
Patrik Wozniacki afslørede den dengang forestående familieforøgelse i juni.
På Instagram delte den 30-årige Vild med dans-deltager et foto af hunden Louis og en lille lyseblå kasse med en bamse i og et skilt foran, hvor der stod: "Det er en dreng".
- Louis får sig en ny legekammerat til oktober, og han glæder sig og er meget stolt, skrev Patrik Wozniacki til billedet, hvor han havde tagget Sofie Pamer og tilføjet emojisymboler af en familie, en hund og et hjerte.
Som efternavnet antyder er den lille drengs celebre faster ingen ringere end tennisstjernen Caroline Wozniacki, som over for Ekstra Bladet i juni 2017 satte ord på sin storebrors babylykke.
- Det føles stadig lidt surrealistisk. Jeg glæder mig selvfølgelig, men jeg tror først, det går op for en, når barnet er der, sagde hun til avisen i sommer.
Det var i øvrigt Patrik Wozniacki, der på valentinsdag den 14. februar i år bekræftede over for Ekstra Bladet, at lillesøsteren danner par med den amerikanske basketballspiller David Lee, der spiller for NBA-holdet San Antonio Spurs.
Se billedet her: https://www.instagram.com/p/BajxWFrh8Ie/?taken-by=patrikwozniacki
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned