Det mener i hvert fald den tidligere Take That-forsanger, Gary Barlow, der derfor forsøger at få prins Harry til at optræde på Barlows hyldestsang, han laver i samarbejde med musicalgeniet Andrew Lloyd Webber.
Da Barlow og den unge prins mødtes ved et arrangement på Jamaica, greb den tidligere boyband-stjerne chancen.
- Jeg er gået i gang med dronningens jubilæumssang, og vi håber, at du vil være med på nummeret, sagde han ifølge Daily Mirror til en overrasket prins Harry, der hurtigt protesterede:
- Men jeg kan ikke synge.
En fin sangstemme er dog ikke noget krav for at være med på Barlows og Webbers nummer.
- Kan du spille tamburin? Bare et enkelt slag, pressede Barlow på.
Prins Harry rejser for tiden rundt i verden i anledningen af dronning Elizabeth II's diamantjubilæum som regent i England.
Gary Barlow er på samme rejse, da han vil høre omverdenens mening om den engelske dronning og bruge det i hyldestnummeret til hende. Og han er overbevist om, at det nok skal lykkes at få den rødhårede prins til også at være med.
- Jeg er sikker på, at vi nok skal få ham til at gøre det. Han vil gøre det på grund af formålet.
- Vi har ikke nogen øvede kunstnere på nummeret. Vi rejser rundt for at finde uopdagede talenter og optage dem på min bærbare computer, så vi kan mikse det hele sammen i London studiet Abbey Road, siger Barlow.
Dronning Elizabeth II fejrer sit jubilæum den 2. - 5. juni 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned