Måske var det i virkeligheden Victoria Beckham, der skulle have heddet "Baby Spice", for den tidligere Spice Girl, der netop har fået barn nummer fire er ikke færdig med at få børn endnu.
Hun og ægtemanden David Beckham har i forvejen de tre drenge Brooklyn på 12, Romeo på otte og Cruz på seks, samt pigen Harper Seven, der kun er to uger gammel.
Men familien Beckham er ikke fuldtallig endnu.
- Vi ville elske at få en mere, siger David Beckham ifølge miamiherald.com til nyhedsbureauet AP.
- Vi har altid sagt, at vi ville elske at have en stor familie og at fem var tallet. Hvis vi er heldige nok, så håber vi at få en mere, siger David Beckham, der fortæller, at hans kone lige nu nyder at have et spædbarn i armene for fjerde gang.
- Victoria klarer det fantastisk, så vi må se, hvad der sker, siger fodboldspilleren.
Parret havde længe drømt om at få en pige, og Harper Seven har taget sine forældre og brødre med storm.
- Det er anderledes at få en pige. Hun er elegant. Hun sover i en elegant stilling. Ja, hun er bare den kæreste lille ting. Og drengene kan slet ikke lade hende være, hvilket bare er fantastisk, fortæller den stolte far.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie