Lige siden hun begyndte karrieren som en del af gruppen Destinys Child, har Beyonce Knowles' far ageret manager for sangerinden, der efter gruppens opløsning har haft stor succes med sin solokarriere.
Men nu er det slut for Matthew Knowles, der ikke længere skal være manager for datteren.
- Jeg er taknemmelig for alt, hvad han har lært mig. Jeg har, mens jeg voksede op, set både han og min mor eje og arbejde i deres egne virksomheder. De har begge været hårdtarbejdende entreprenører, og jeg vil fortsætte i deres spor, fortæller Beyonce i en udtalelse.
Hvad der er årsagen til bruddet mellem hende og faderen, fortæller Beyonce ikke, men hun gør det klart, at uvenskab ikke er årsagen.
- Han er vil altid være min far, og jeg elsker ham højt, siger hun.
Matthew Knowles har sørget for alt gennem Beyonces karriere, der ud over fem nummer ét hits på Billboards top 100 også har budt på 16 Grammyer og flere filmroller.
Men han er sikker på, at datteren fortsat vil have succes - også uden ham.
- Forretning er forretning og familie er familie. Jeg elsker min datter og jeg er meget stolt af den, hun er, og af alt det, hun har opnået. Jeg ser frem til hendes fortsatte succes, siger han
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned