Bieber: Første kys med Gomez var magisk
Foto: Jason Redmond/AP
AP/POLFOTO
En nervøs Justin Bieber fik sit første kys af hans nuværende kæreste, Selena Gomez, i en bil, og ifølge sangstjernen var kysset det bedste nogensinde.
Det skriver hjemmesiden Female First.
Boyfriend-sangeren har datet den tidligere Disney stjerne Selena Gomez siden 2010 og indrømmer nu, at første gang deres læber mødtes, opstod der ren magi. Også selvom han rystede af nervøsitet.
- Mit første kys med Selena var det bedste i hele mit liv. Det var i en bil. Det var skræmmende og spontant, og det var simpelthen fantastisk, fortæller Bieber.
Det 18-årige popidol fortæller, at han er forelsket i den ét år ældre Gomez og elsker følelsen af det. Men han vil ikke unødigt udstille forholdet overfor sine kvindelige fans.
- Hvordan føles kærlighed? Det føles godt. Og hvis du er virkelig forelsket, så skal du have sommerfugle i maven. Sommerfugle og glæde - sådan føles det, fortæller Bieber og fortsætter:
- Men jeg vil aldrig kaste det i hovedet på mine fans. Jeg elsker mine fans, og jeg vil aldrig gøre det imod dem. Det er mit privatliv, og jeg vil gerne holde de to ting adskilt. Jeg har ikke meget, jeg holder til mig selv, men det her er én ting.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned