BLÅ BOG: Yahya Hassan - digter på kant med loven
Digteren Yahya Hassan er klar med en ny digtsamling seks år efter debuten. (Arkivfoto) Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Simon Skipper/Ritzau Scanpix
Yahya Hassan, der sidste år blev dømt psykiatrisk behandling, udgiver ny digtsamling. Læs om digteren her.
Yahya Hassan udgiver fredag en digtsamling, hvilket er hans første siden debuten i 2013.
Sidste år blev han idømt psykiatrisk behandling på ubestemt tid.
Her kan du læse om den 24-årige digter:
Navn: Yahya Hassan.
Født: 19. maj 1995 i Aarhus V af palæstinensiske forældre.
Barndom/ungdom: Forældrene blev skilt, da han var syv år. Som 13-årig blev han fjernet fra hjemmet og anbragt på institution.
På et socialpædagogisk opholdssted udviklede den dengang 16-årige Hassan et kæresteforhold til en 38-årig kontaktperson. Kvinden blev senere dømt for at have haft samleje med Hassan.
Uddannelse: Yahya Hassan har gået på forfatterskolen.
Litteratur: I oktober 2013 udgav han bogen "Yahya Hassan", der med 120.000 solgte eksemplarer blev den hidtil bedst sælgende debutdigtsamling.
Politik: I april 2015 bekendtgjorde Hassan, at han ville stille op til Folketinget for Nationalpartiet. Partiet nåede dog ikke at blive opstillingsberettiget, og Hassan stillede op som løsgænger, men blev ikke valgt.
Året efter blev han smidt ud af partiet, efter han var blevet anholdt for narkokørsel.
Yahya Hassan har en række domme for blandt andet tyveri, hæleri og for at have skudt en 17-årig mand i foden.
Kilder: Retten i Aarhus, Ritzau.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie