Hollywood-stjernen Michelle Yeoh, der blev kendt som den smukke kinesiske spion i Bond-filmen "Tomorrow Never Dies", skal spille rollen som Myanmars demokratiforkæmper Aung San Suu Kyi i en ny film.
Michelle Yeoh har besøgt Nobelpris-vinderen Aung San Suu Kyi i hendes hjem ved flodbredden i Yangon i Myanmar, og her har Michelle Yeoh fortalt hende om rollen og vist hende billeder fra filmsettet.
- Hun viste hende billeder, hvor hun har den traditionelle burmesiske dragt på, men hun ligner hende kun fra siden, fortæller et medlem af Aung San Suu Kyis parti, National League for Democracy, der også har set billederne.
Aung San Suu Kyi er blevet verdenskendt for sin fredelige, men dog meget ihærdige kamp for demokrati i Myanmar. I mange år har hun siddet i husarrest på grund af sine uenigheder med militærjuntaen i landet, men blev løsladt i sidste måned.
Det er den franske instruktør Luc Besson, der står bag filmen, der har titlen "Dans La Lumiere", eller på dansk "I Lyset"./ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned