Søndag blev han far for fjerde gang. Det er hans første barn med konen Emma Heming Willis.
Parret har fået en datter, og hun skal hedde Mabel Ray Willis, fortæller parrets talsmand ifølge hjemmesiden female first.
Talspersonen kan også afsløre, at både mor og datter har det godt.
Bruce Willis, der er fyldt 57 år, har været gift med den britiske undertøjsmodel siden 2009. At de skulle have børn sammen lå dog ikke umiddelbart i kortene.
- Jeg vil gerne have tusind børn, men på den anden side vil jeg ikke have flere børn. Det betyder ingenting for mig. Emma gør mig lykkelig, har skuespilleren fortalt.
I forvejen har Bruce Willis tre børn med ekskonen Demi Moore, nemlig Rumer på 23 år, Scout på 20 år og Tallulah på 18.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned