Bullocks eksmand taler ud om skandaletiden efter affære
Sandra Bullock og Jesse James brød op efter fem års ægteskab, efter at James udenomseskapader kom frem i lyset i 2010. Foto: AP/Peter Kramer
AP/Peter Kramer
Tv-værten Jesse James kom i mediernes søgelys, da hans utroskab blev afsløret.
Tv-personligheden Jesse James og Hollywood-stjernen Sandra Bullock strålede sammen på den røde løber i flere år, men det ændrede sig i 2010.
I starten af året begyndte det at ulme med rygter om, at Jesse James var utro, og flere kvinder stod frem med slibrige beretninger.
Tv-værten erkendte sine udenomseskapader, og efterfølgende tjekkede han ind på en afvænningsklinik.
Samtidig udsendte han en offentlig undskyldning til Bullock, men ægteskabet stod ikke til at redde, og parret blev skilt nogle måneder senere efter fem års ægteskab.
Efter skandalen rettede medierne og fans opmærksomheden mod den 47-årige Jesse James, der fortsat føler sig udstillet på de sociale medier på grund af affæren. Det fortæller han til Daily Mail.
- Det er som om, at folk elsker at se dig falde. Og jo længere du kommer, des mere elsker de det, siger han til avisen og fortæller, at utroskaben ofte bruges som et comeback i en diskussion.
Motorcykelentusiasten fortæller, at han i dag kan se, at han lod skandalen og den negative opmærksomhed efter affærerne gå ham for meget på.
- Jeg tror, at det skyldes, at jeg havde 50 eller 60 paparazzifotografer uden for mit hus i fem eller seks måneder, siger han til Daily Mail.
Selv om bruddet fra Hollywood-skønheden var hårdt, så fortæller han i interviewet, at der kom mange gode ting ud af skilsmissen.
Det eneste, han fortryder, er, at han mistede kontakten til drengen Louis, som parret var ved at adoptere, da rygterne om utroskab kom frem. Sandra Bullock gennemførte siden hen adoptionen alene.
Tv-værten har efterfølgende fundet kærligheden igen. I 2013 giftede han sig for fjerde gang med racerkører Alexis DeJoria.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned