Byhave: Er det farligt at spise luftforurenet grønt?
Grønkål er et præmieeksepel på den type grønt, der optager mest forurening fra luften: Den står på stokke langt ud på vinteren, bladene er sammenkrøllede, og så har den et vokslag, som får fine partikler til at hænge godt fast. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau ScanpixHenning Bagger/Ritzau Scanpix
Den luftforurening, vi indånder dagligt, får indtaget fra luftforurenet grønt til at blegne.
Ritzau RitzauAnna Raabæk/ritzau fokus/
OffentliggjortSidst opdateret
Altanens krukker og potter bugner med sprød salat, søde tomater og saftige krydderurter - lige til at plukke og spise af.
Men lyden af dyttende biler og larmende motorer ødelægger også glansbilledet af den spirende, grønne byhave.
Hvordan skal man egentlig forholde sig til risikoen ved at dyrke sine krydderurter og grøntsager i nærheden af en trafikeret vej?
Det ved Jakob Magid, som er lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
- Målinger viser, at der er forskel på, hvor meget grøntsager og især bladgrønt optager, afhængigt af hvor det står. Så man skal hellere spise noget fra baggården end lige ud til en stærkt trafikeret vej.
Annonce
- Men sandheden er også, at forureningen man får ved at indånde luften et forurenet sted - som at bo og opholde sig ved en trafikeret vej - er meget større end ved at spise noget, der har vokset der, siger Jakob Magid.
Den foreløbige vurdering fra Jakob Magids forskning er, at det er mindst 1000 gange farligere at indånde luften i byerne, end det er at spise grøntsager dyrket i forurenet luft.
Hvis man vil se på minimal- og maksimalrisiko, så er der mindst risiko for forurening ved at spise overjordiske plantedele, som er udsprunget for nylig - og dermed ikke har været udsat for luftforurening ret længe.
Luftforureningen er større om vinteren, fordi der bliver brugt en mase energi fra kraftværker - eksempelvis kul - til opvarmning. Derudover bliver der fyret op i brændeovnene, som afgiver sodpartikler til luften.
Derfor udsættes planterne for lidt mindre luftforurening, når de vokser om sommeren.
Man bør vaske de overjordiske plantedele, der kan tåle det.
Det viser en sammenfatning, som Jakob Magid har lavet, af forskning på området.
- Hvis man har en glæde ved at dyrke noget, så kan det langt opveje den risiko, man pådrager sig - som i øvrigt fuldstændig forsvinder sammenlignet med at bo i en by, siger Jakob Magid.
Ifølge Miljøstyrelsen dør 3400 danskere hvert år for tidligt på grund af luftforurening. Og generelt har Danmark svært ved at leve op til EU's krav til luftkvalitet.
Luftforureningen stammer primært fra transport og brændeovne og opstår blandt ved afbrænding af kul, olie, gas og træ.
Annonce
Det er heller ikke alene i byerne, at man er i farezonen for luftforurening. Faktisk blæser 70-80 procent af luftforureningen ind over Danmark fra udlandet og international skibsfart.
/ritzau fokus/
Grønkål er et præmieeksepel på den type grønt, der optager mest forurening fra luften: Den står på stokke langt ud på vinteren, bladene er sammenkrøllede, og så har den et vokslag, som får fine partikler til at hænge godt fast. (Arkivfoto) Foto: Gitte Kjærbøl/Ritzau ScanpixGitte Kjærbøl/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie