Sangerinden Cheryl Cole er fuldstændig ligeglad med, hvordan det går hendes kommende eksmand, fodboldspilleren Ashley Cole, ved VM i Sydafrika.
Faktisk vil den britiske sangerinde helst undgå at se den utro Ashley på skærmen, når han på lørdag tørner ud for England i VM-fodboldkampen mod USA.
Derfor har Cheryl Cole inviteret vennerne til en skilsmissefest på en hemmelig natklub i London. Cheryl har nemlig indledt skilsmissesag mod den utro Ashley.
- Hun vil slå sig løs og komme videre. Der bliver ingen fjernsyn til festen, så Cheryl og vennerne slipper for at se noget til Ashley under festen, siger en kilde til avisen Daily Mirror.
Cheryl Cole, der gæstede Danmark tidligere i år i forbindelse med DR's talentshow 'X Factor', har netop afsluttet en turné med gruppen Black Eyed Peas.
Så hun har haft rigeligt, der kunne lede tankerne væk fra den igangværende skilsmissesag. Og ud over festen på lørdag er der også nok at se til for Cheryl.
I denne uge skal hun nemlig i gang med en ny omgang optagelser til den britiske udgave af X Factor. Det er tv-optagelserne i forbindelse med auditions, der går i gang i denne uge.
Cheryl Cole slog selv igennem i en tv-talentkonkurrence a la X Factor. I 2002 vandt hun som del af gruppen Girls Aloud konkurrencen 'Popstars: The Rivals' i Storbritannien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned