Crocodile Dundee alias skuespilleren Poul Hogan har rig lejlighed til at bryde med krokodiller og tage på vandring i den australske "outback" i disse dage. Han har nemlig fået ufrivilligt forlænget et besøg på sit oprindelige kontinent.
For den nu 70-årige australske skuespiller har ifølge Reuters fået rettens ord for, at han ikke må forlade Australien og tage hjem til USA, før han har betalt sin skattegæld på over 140 millioner kroner.
- Han er chokeret og meget skuffet, siger Hogans advokat, Andrew Robinson, om udrejseforbudet i en pressemeddelelse.
Poul Hogan bor ellers til daglig i Los Angeles med sin kone, Linda Kozlowski, som også spillede hans kæreste i Crocodile Dundee-filmene. De to mødtes under indspilningen af den første film, som havde premiere i 1986, og har en søn sammen.
Men Poul Hogan var taget til Sydney for at deltage i sin mors begravelse, da den australske skattefar slog til og udstedte et udrejseforbud.
Hogan er gennem længere tid blevet undersøgt for skattesnyd. De australske skattemyndigheder kræver 37,6 millioner australske dollar - eller mere end 140 millioner danske kroner - af stjernen.
Anklagen lyder på, at Hogan skulle have sendt de mange millioner fra sine filmindtægter til skattely i udlandet. Poul Hogan nægter nogen form for skattesnyd og har indtil nu nægtet at betale.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned