Damon og Clooney skal arbejde sammen igen
Det gik jo fremragende i Ocean's Eleven-filmene, så hvorfor ikke fortsætte det gode teamwork?
Sådan har George Clooney formentlig tænkt, da han skulle finde skuespillere til den kommende film "The Monuments Men", som han både har været med til at skrive, og som han også skal instruere og selv spille med i.
Clooney har i hvert fald spurgt Matt Damon, om han vil med på holdet, og svaret er positivt.
- Ja, jeg skal være med i den film, bekræfter Damon over for E! News.
Han bliver én af mange store stjerner i filmen, hvor også Daniel Craig, Bill Murray og Cate Blanchett er på rollelisten.
Filmen baserer sig på en virkelig historie og handler om en gruppe historikere og kunsteksperter, som under og efter 2. Verdenskrig satte sig for at finde at bevare de kunstværker, som nazityskerne stjal fra europæiske museer.
Det er først planen, at filmen skal have premiere i slutningen af 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned