Danish Music Awards: De topper nomineringerne

Foto: Unger Anthon

Syv statuetter. Så mange kan både sangerinden Marie Key og duoen Quadron gøre sig forhåbninger om at skulle slæbe hjem, når de prestigefyldte Danish Music Awards bliver uddelt lørdag den 9. november. Marie Key er blandt andet nomineret i kategorierne årets danske album for "De her dage", ligesom hun også er nomineret i kategorien årets kvindelige kunstner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Duoen Quadron, som danskerne for alvor har fået øjnene op for med albummet "Avalanche", kan - hvis alt går som de vil - tage priserne for blandt andet årets danske gruppe, årets danske urban-udgivelse og årets nye danske navn, med hjem.

Shaka Loveless er også stærkt repræsenteret med hele fem nomineringer, mens Peter Sommer står til at kunne løbe med fire af aftenens priser. Disse to mandlige kunstnere synger ligesom Marie Key på deres modersmål og repræsenterer dermed en stærk tendens i 2013, hvor flere dansksprogede kunstnere har fået deres gennembrud, skriver TV2 i en pressemeddelelse.

Det kan også aflæses i nomineringerne, hvor TopGunn, Christian Hjelm og Panamah hver især er nomineret i to kategorier.

Beslutningen, om hvilke artister der skal nomineres til DMA, er langt fra tilfældig. I de fleste kategorier finder DMA-Akademiet ved afstemning frem til både nominerede og vindere.

DMA-Akademiet består af fremtrædende personer fra den danske musikbranche og tæller både repræsentanter fra de danske musikselskaber, prominente musikere og sangskrivere, producere, managere og bookingagenter fra livebranchen.

Sammensætningen i DMA-Akademiet er hemmelig, frem til vinderne af Danish Music Awards 2013 bliver offentliggjort.

De nominerede til Danish Music Awards 2013 er:

Årets Danske Album

Christian Hjelm - Før Vi Blev Lette

Marie Key-De Her Dage

Peter Sommer-Alt Forladt

Quadron-Avalanche

Shaka Loveless-Shaka Loveless

Årets Danske Gruppe:

Quadron

Volbeat

When Saints Go Machine

Årets Danske Kvindelige Kunstner:

Coco Karshøj (Quadron)

Marie Key

Nabiha

Årets Danske Mandlige Kunstner:

Mads Langer

Peter Sommer

Shaka Loveless

Årets Danske Hit:

Lukas Graham-Better Than Yourself

Mads Langer-Elephant

Marie Key-Uden Forsvar

Panamah-Børn Af Natten

Shaka Loveless-Ikke Mere Tid

Årets Nye Danske Navn:

Barbara Moleko

Quadron

TopGunn

Årets Danske Sangskriver:

Christian Hjelm for Før Vi Blev Lette

Coco Karshøj og Robin Hannibal (Quadron) for Avalanche

Marie Key for De Her Dage

Peter Sommer for Alt Forladt

Shaka Loveless for Shaka Loveless

Årets Danske Producer:

Anders Christensen for Panamah-Børn Af Natten

Andreas Sommer for Marie Key-De Her Dage

Robin Hannibal for Quadron-Avalanche

Årets Internationale Album:

Daft Punk-Random Access Memories

Kanye West-Yeezus

Kendrick Lamar-Good Kid M.A.A.D. City

Nick Cave & The Bad Seeds-Push The Sky Away

Rihanna-Unapologetic

Årets Internationale Hit:

Daft Punk-Get Lucky

Passenger-Let Her Go

Rihanna-Diamonds

PSY-Gangnam Style

Will. I. Am-Scream & Shout

Årets Danske Rockudgivelse:

Peter Sommer-Alt Forladt

Volbeat-Outlaw Gentlemen & Shady Ladies

When Saints Go Machine-Infinity Pool

Årets Danske Popudgivelse:

Nabiha-Mind The Gap

Marie Key-De Her Dage

Shaka Loveless-Shaka Loveless

Årets Danske Urbanudgivelse:

Quadron-Avalanche

TopGunn-21

Ukendt Kunstner-Neonlys

Årets Danske Voxpopudgivelse:

Allan Olsen-Jøwt

Folkeklubben-Nye Tider

Povl Dissing-25 Minutter Endnu

Årets Danske Club Navn:

Kongsted-Chuck Norris

Muri & Mario-Mambo

Yepha-Ik Gør Det

Årets Danske Live Navn:

Magtens Korridorer

Marie Key

Turboweekend

Herudover uddeles DMAs Ærespris, TV 2s Publikumspris m.v.

Newspaq