Dansk serie om ung kærlighed får ny sæson
Sara Hjort Ditlevsen og Gustav Giese spiller hovedpersonerne som Tobias og Rose i "Perfekte Steder", der vender tilbage med en sæson to på TV2 Zulu i 2018. Foto: Free/Foto: Andreas Omvik/TV2.
Free/Foto: Andreas Omvik/TV2.
"Perfekte Steder" med Sara Hjort Ditlevsen og Gustav Giese i hovedrollerne vender tilbage i 2018.
Første sæson af "Perfekte steder" kunne ses på TV2 Zulu i efteråret, og nu får den danske serie sin anden sæson.
Det annoncerer TV2 i en pressemeddelelse og tilføjer, at "Perfekte steder II" får premiere i 2018.
Serien handler om den spirende forelskelse mellem Tobias - spillet af Gustav Giese - og Rose - spillet af Sara Hjort Ditlevsen, og forholdet mellem de to bliver også afsættet i den kommende sæson.
Bag "Perfekte steder" står Mikael Wulff, som både har skrevet og instrueret serien. Den 45-årige komiker er i gang med at skabe de nye afsnit.
- I den nye sæson fortælles historien om fasen lige efter den altopslugende forelskelse, hvor lidenskaben stadig brænder, men virkeligheden presser sig på. Vi kommer dybere ned, siger Mikael Wulff til TV2.dk.
Ifølge TV2 Networks kanalchef, Sune Roland, er der ved at blive udviklet flere tv-serier til kanalen.
- I den kommende tid sætter vi flere sejl ind for at få mere fiktion ind på TV2 Zulu, siger han til TV2.dk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned