Danske stjerner støtter Nepals jordskælvsofre
Dødstallet efter lørdagens katastrofale jordskælv i Nepal har nu overskredet 5000. Foto: Polfoto/Niranjan Shrestha
Polfoto/Niranjan Shrestha
En række danske kendisser opfordrer nu folk til at hjælpe ofrene for det jordskælv, der indtil videre har krævet tusindvis af menneskeliv.
Lørdag lammede et voldsomt jordskælv Nepal, da det med sin styrke på 7,8 på richterskalaen spredte død og ødelæggelse i det asiatiske bjergland.
Onsdag har det officielle dødstal oversteget 5000 mennesker, mens over 10.000 er kvæstede. Endnu flere er efterladt hjemløse på grund af det voldsomme jordskælvs hærgen.
Nepal er derfor i undtagelsestilstand, og landet har desperat brug for hjælp. Og den hjælp vil en række danske kendisser nu give nepaleserne.
- Støt ofrene for jordskælvet i Nepal. Sms JORDSKÆLV til 1240 og støt med 100 kroner plus almindelig sms-takst, står der således på et billede fra Røde Kors, som den danske producer Remee har lagt op på sin Instagram-profil.
Nøjagtig samme billede er at finde på den populære sangerinde Medinas Instagram-profil, og hun krydrer sågar billedet med et lille hjerte.
Også den danske musiker Aura Dione sender varme tanker mod det jordskælvsramte land mod øst.
- Mine tanker går til Nepal, skriver hun om et billede af en masse nepalesere, som sidder midt i en kæmpe ruin af murbrokker.
Dødstallet forventes kun at stige i løbet af de næste dage, og hvis det når at overstige 8500 døde, er det den værste jordskælvskatastrofe nogensinde i Nepal.
Se Remees hilsen til nepaleserne her: https://instagram.com/p/2B2qp-x6o7/?taken-by=remeejackman
Og Medinas her: https://instagram.com/p/2BtVBNy7LT/?taken-by=officialmedinamusic
Og Aura Diones her: https://instagram.com/p/2CIlrkpiBh/?taken-by=auradione_official
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned