Derfor synger alle med på DJ Blues
"DJ, DJ, dine sange er aldrig til mig".
Nummeret DJ Blues har ikke været til at slippe udenom dette efterår. Selvom bandet bag hittet allerede har tre år bag sig, er det nu, at danske Panamah for alvor er kommet på danskernes læber.
- Vi har virkelig fået vores gennembrud med "DJ Blues", og årsagen er nok, at det er et nummer, der taler til flere generationer, fortæller bandet, der består af DJ'en Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen og sangerinde Amalie Stender.
- Vores oplevelse er, at de ældre synes, at det er et rart afbræk i radioens strøm af sange, og de unge kan især forholde sig til teksten.
- Og så har vi fået at vide, at der er mange små børn, der er vilde med nummeret, fordi det er så nemt at synge med på, siger Anders Christensen.
Nummeret har DJ'en Anders Christensen skrevet, men faktisk handler nummeret mere om lytteren end om DJ'en.
- Det er et nummer, jeg skrev med udgangspunkt i mig selv som lytter, siger han om sangen, der netop er gået guld, hvilket betyder at fans har købt sangen 15.000 gange.
- Og egentlig kunne det handle om alle mulige andre end en DJ, det kan være om alle mennesker i ens liv, fra ens chef til ens bankrådgiver. Det handler om alle de mennesker, vi er afhængige af, tilføjer Peter Lützen.
Bandet arbejdet på en ny single, og sangerinde Amalie Stender lover, at det bliver samme genre som "Dj Blues".
- Vi føler virkelig, at vi har fundet en lyd, som vi har lyst til at gå videre med, siger hun.
I sommeren spillede bandet på P3-scenen på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, og de håber, at de til næste år kan drage på turné.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned