Desperate Housewife-stjerne er single igen
Skuespiller Eva Longoria har brudt med kæresten Eduardo Cruz bare to uger efter, at de to blev set kysse i kærestens hjemland Spanien. Det skriver USMagazine.com.
Desperate Housewife-stjernen begyndte at date sangeren, der er bror til skuespiller Penelope Cruz sidste februar, flere måneder efter 36-årige Longoria blev separeret fra ægtemanden og basketballstjernen Tony Parker efter rygter om utroskab.
Allerede i marts kom de første rygter om, at Cruz og Longoria var gået fra hinanden, men de rygter blev skudt ned en måned senere, da de to blev set dele en romantisk middag i Hollywood.
Senere steg de to om bord på et fly til Sevilla, hvor parret så ud til at fundet glæden ved hinanden igen 17. juni.
En repræsentant for Cruz bekræfter dog nu, at de to endeligt har sluttet forholdet.
Eva Longoria er bedst kendt for sin rolle som den desperate husmor Gabrielle Solis i tv-serien om de intrigante, udspekulerede og dramatiske forstadskvinder, der første gang blev vist i 2004 på amerikansk tv.
Serien opnåede hurtigt enorm popularitet og fik en tilsvarende stor skare af faste seere verden over, ligesom serien modtog flere store tv-priser undervejs.
Men som det er tilfældet med de fleste langlivede tv-serier, faldt populariteten langsomt med hver ny sæson, og derfor besluttede ABC sig sidste år efter otte sæsoner for at trække stikket endegyldigt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned