Jakob Ejersbo har gjort det. J.R.R. Tolkien har også. Det samme gælder Franz Kafka. Og nu skriver den afdøde Boyzonestjerne Stephen Gately sig ind i den kreds af forfattere, der alle har udgivet en eller flere bøger efter deres død.
Det posthume værk "The Tree of Seasons" er lige på trapperne, og den efterladte enkemand Andrew Cowles afslører, at Gately netop havde skrevet slutningen på bogen, den dag han døde af et hjerteanfald på Mallorca.
- Den nat han døde, havde vi haft det så hyggeligt, en skøn aften på vores yndlingsrestaurant. Han var så glad og fuld af selvtillid som aldrig før i sit liv, og han havde netop færdiggjort sin bog, siger Andrew Cowles til det britiske dagblad The Mirror.
Bogens handling foregår i et Harry Potter-inspireret eventyrunivers, og Andrew Cowles lover, at læserne ikke bliver skuffet. Samtidig vil han promovere bogen for sin afdøde mand.
- Han var så stolt af den bog, og jeg er så stolt af ham. Den vil overraske folk. Stephen brugte fire år på at skrive den, og han havde en fantastisk fantasi. Stephen er her ikke til at promovere sin bog. Så jeg gør det for ham, siger han.
Andrew Cowles har personligt udvalgt billedet til bogomslaget af sin afdøde mand.
- Jeg elsker det billede, fordi han har et glimt i øjet. Vi var utroligt lykkelige sammen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie