DR: Her er vores nye store underholdningsprogram
Sanne Salomonsen skal være med, når DR lancerer sit nye familieunderholdningsprogram. Foto: Scanpix/Torben Christensen
Scanpix/Torben Christensen
DR er nu klar til at annoncere et nyt underholdningsshow, hvor seerinvolvering er i fokus.
Torsdag kan DR løfte sløret for et nyt program, der til efteråret skal samle danskerne.
Tv-stationens nye store underholdningsprogram har fået titlen "Live! - Danmarks nye live-artist", skriver DR i en pressemeddelelse.
Konceptet i programmet er, at talenter fra hele Danmark hver weekend skal dyste om seernes stemmer, og med hjælp fra to rutinerede danske kunstnere skal deltagerne kæmpe om at blive Danmarks nye store live-artist.
Et af programmets musikalske mentorer bliver en genganger fra "X Factor", idet at Sanne Salomonsen har takket ja til at være med i det nye underholdningsprogram, skriver DR.
"Live! - Danmarks nye live-artist" er udviklet i samarbejde med Nordisk Film, og DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, er glad for, at det nye koncept er på plads.
- Det har været vigtigt for DR at ramme noget tidsaktuelt i vores søgen efter et nyt underholdningsformat, siger han i meddelelsen.
Det bliver udelukkende seerne, som afgør, hvem der skal vinde underholdningsprogrammet, da det er seerne, som med deres stemmer sender deltagerne videre i konkurrencen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned