Den tidligere eliteroer Mette Bloch har meldt sig til Kanal 4's "Singleliv". Datingprogrammet er blandt andet der, hvor realitystjernen Sidney Lee har slået sine folder.
44-årige Mette Bloch vandt VM-guld i roning i 1990 og 1992. I 1991 og 1993 måtte hun nøjes med bronze.
Mens hun har præsteret flot på Bagsværd Sø og andre rostadioner rundt om i verden, så har hun ikke haft held, når det gælder mænd.
- Derfor tænkte jeg, at der skulle ske noget nyt og anderledes, der kan få mig ud over rampen og give mig nogle oplevelser, skriver Mette Bloch på sin blog på Østrogen.dk.
Mette Bloch søger dates gennem de internetbaserede kontaktsider Dating.dk og Meetic. Og det går ikke helt glat.
- For filan da, hvor er det svært at få en date til at være med, skriver Mette Bloch.
Det er, når roeren afslører, at daten skal optages til tv, at de potentielt interesserede mænd stikker halen mellem benene.
Mette Bloch regner dog med, at der nok skal dukke en mand op, som ikke er bange for at gå på date med både hende og et kamerahold.
- Jeg er sikker på, at der findes modige mænd, der ikke er bange for deres egne reaktioner og derfor godt tør være sig selv sammen med mig, også selv om andre ser det, skriver Bloch i sin blog.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned