Elton John: Jeg er bekymret for Lady Gaga

Det skriver hjemmesiden Female First.

- Hun (Lady Gaga red.) er skrøbelig, og hun spiser ikke, når hun bør spise. Hun er en pige, og det er hårdere for piger, fortæller Elton John til The Guardian.

- Hun arbejder virkeligt hårdt. Hun er i Danmark den ene aften og i Saudi Arabien den næste. Jeg ved, hvor petit hun er, og jeg er bekymret for hende.

Gaga, der også er gudmor til Elton Johns søn Zachary, er især i fokus hos Elton John, fordi hun arbejder så meget. Stjernen har derfor også kontaktet hendes forældre, da han er bange for, at hun ikke passer godt nok på sig selv.

- Jeg ser på Gaga og tænker; "hvordan gør hun det?". Nu har jeg snakket med hendes mor og far om det. De er også bekymrede, konstaterer Elton John.

Elton har ellers nok at se til med sit eget helbred. Han var for nylig indlagt på hospitalet med en alvorlig vejrtrækningsinfektion. Han måtte derfor aflyse nogle af hans koncerter i Las Vegas.

- Alt jeg kan sige til mine fans er, at jeg er ked af, at jeg ikke kan være der med dem. Jeg håber, at jeg kan se dem snart i det fantastiske teater i Caesars Palace, fortæller Elton John i en meddelelse til sine fans.

/ritzau/

Foto: John A. Angelillo/© John A. Angelillo/Corbis

Mange er misundelige på Lady Gagas smalle silhuet, men verdensstjernen Sir Elton John er bekymret. Han frygter, at sangerindens stigende popularitet er på bekostning af hendes helbred og velvære.

Offentliggjort Sidst opdateret