Facebook-dronning: Rihanna overhaler Eminem
Foto: Luca Bruno/AP
AP/Polfoto
Sangerinden Rihanna har overtaget titlen som den mest populære stjerne på Facebook.
Den 24-årige skønhed har overhalet den amerikanske rapper Eminem, og fører nu "likes"-kapløbet på det sociale medie. 61.660.306 fans "synes godt om" Rihanna, mens Eminem ligger cirka 300.000 efter.
I juli blev rapperen ellers den første person til at nå 60 millioner "likes" på Facebook, men Rihanna overtog i weekenden førertrøjen, skriver torontosun.com.
Sangerinden Shakira, der for nylig annoncerede, at hun skulle have et barn med Barcelona-stjernen Gerard Piqué, ligger nummer tre i Facebook-kampen med 54,8 millioner fans.
Popdivaen Lady Gaga rammer fjerdepladsen med 53,2 millioner "likes", mens den afdøde popkonge Michael Jackson ligger nummer fem.
På det sociale netværk Twitter kan ingen dog hamle op med 26-årige Lady Gaga.
30 millioner mennesker følger nu den excentriske sanger, og det er rekord i Twitter-universet, skriver Starcount.com, som overvåger de kendtes brug af sociale medier.
Den nærmeste konkurrent på Twitter er den unge popsanger Justin Bieber, som i øjeblikket har 28,5 millioner "følgere". Katy Perry ligger nummer tre med 27,2 millioner.
Lady Gaga var desuden den første til at nå 10 og 20 millioner fans på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie