FAKTA: Prins Henriks sidste år var præget af sygdom
Prins Henrik er i sommeren 2017 indlagt på Rigshospitalet med smerter i benene. Det er også Rigshospitalet, som foretager den udredning, der siden viser, at prinsen lider af demens. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Prins Henrik trak sig fra sine officielle pligter i 2016. I sommeren 2017 fik han diagnosen demens.
Prins Henrik levede de sidste år en tilbagetrukket tilværelse. Der blev længere mellem, at han viste sig for offentligheden.
Læs her om prinsens sidste år:
* Nytår 2015. Dronningen siger i sin nytårstale, at prinsgemalen har besluttet, at tiden er inde for ham til at "drosle ned". Han går på pension.
* 14. april 2015. Kongehuset meddeler, at prinsgemalen fremover skal tituleres prins Henrik, da det passer bedre til hans nye rolle.
* 16. april 2015: Dronningen fejrer sin 75-års fødselsdag uden prins Henrik, som er sygemeldt.
* Sommeren 2017: Prins Henrik indlægges først på Skejby Sygehus og siden på Rigshospitalet på grund af smerter i benene og infektioner. I forbindelsen med indlæggelserne får han fortaget en ballonudvidelse på grund af forsnævringer på pulsåren.
Juli 2017: Kongehuset bekræfter over for flere medier, at der er ansat sundhedsfagligt personale, da prins Henrik har brug for hjælp i hverdagen.
3. august 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronningen i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt. Han ønsker fortsat at blive begravet i Danmark, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke på plads, hedder det.
6. september 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik i forlængelse af et udredningsforløb på Rigshospitalet har fået diagnosen demens. Omfanget af de kognitive svigt er større end forventeligt for prinsens alder, hedder det blandt andet.
Nytår 2017: Dronningen siger i sin nytårstale, at det på nogle måder ikke har været noget nemt år for hende og familien. Så meget mere har det rørt familien, at prins Henrik fra så mange sider omfattes med sympati og forståelse.
28. januar 2018: Prins Henrik indlægges på Rigshospitalet. Kongehuset oplyser, at han skal gennemgå en række undersøgelser. Han har i nogle uger ferieret i Egypten.
2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik er blevet undersøgt på Rigshospitalet for en tumor på venstre lunge. Den er godartet, og han vil efter endt behandling opholde sig på Fredensborg Slot sammen med dronningen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned