Den danske koncertarrangør Lifted Entertainment underskrev for nylig en kontrakt om at stå for en koncert med Kanye West i Ballerup Super Arena 2. april.
Men nu viser det sig, at det slet ikke er Kanye Wests manager, koncertarrangøren har været i forbindelse med, skriver ibyen.dk.
Det var i stedet været en svindler, der udgav sig for af være stjernens manager og som underskrev koncertkontrakter i hans navn.
Det erfarede Lifted Entertainment natten til onsdag, da Kanye Wests rigtige manager ringede til koncertarrangøren fra USA, hvor det var kommet ham for øre, at hip hop-kunstneren stod på koncertplakaten i Danmark.
Den danske arrangør Majid Ahmad bag Lifted Entertainment blev meget overrasket. Han har aldrig været udsat for noget lignende og arbejder netop nu på at finde ud af, hvad svindlen kommer til at betyde.
Det er derfor ikke afklaret, om dokumentfalskneriet medfører økonomiske tab, eller om han sammen med den rigtige manager kan få arrangeret en ny Kanye West-koncert.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned